Paxton MV Shiraz (bio), Paxton Vineyards

MV Shiraz er lavet på Shiraz-druer, som hentes fra udvalgte parceller på Paxtons fire biodynamiskdyrkede vinmarker i McLaren Vale. Det er frugtkarakteren og umiddelbarheden, man prioriterer i denne vin, så den udtrykker områdets klassiske dyder: Elegance, harmoni og ren fornøjelse. De forskellige parceller er vinificeret separat med en gæring og en modning på åbne og lukkede gærtanke, med løbende omrøringer for at fremme farve, aroma og smagsekstrakt. Efter sammensætningen modnes vinen i 12 måneder på nye og brugte amerikanske og franske barriques.

Vinen har en mørk, dybrød farve. Duften er meget åben med nuancer af modne hindbær, blommer, chokolade og en smule vanilje. I smagen er vinen meget kødfuld og fyldig, med masser af frugtkoncentration og samtidig god struktur og en god tannin til sidst. Trækarakteren fra fadene afsløres, men er ikke dominerende. Det er en meget fyldig, kompleks og samtidig charmerende vin.

Serveres til and, lam, okse og vildt. Den perfekte vin til kraftige, sammenkogte retter.
Paxton MV Shiraz (bio), Paxton Vineyards kan købes af 1 flaske(r)

Lagerstatus: 10 flasker tilbage på lager På lager

149,00 kr
Vinhus/område
Detaljer

McLaren Vale er et vindistrikt kun få kilometer syd for byen Adelaide i det sydlige Australien. Man har produceret vin i distriktet siden 1800-tallet, men det er først for nylig, at man har opdaget området på eksportmarkederne. Selv om havet kun ligger 10-15 km. fra området og yder en vis kølig indflydelse, er McLaren Vale ekstremt varmt, hvor vindyrkning er en udfordring. Uden kunstvanding ville det være umuligt at dyrke vin. Distriktet er især kendt for sine mørke Shiraz-vine, men der produceres også vine på andre druer såsom Cabernet, Grenache og Merlot. En del af de mindre producenter sælger nærmest alle deres vine ved gårdsalg til de mange turister fra Adelaide, som hyppigt besøger området. Jordbunden varierer en del i de forskellige sub-distrikter; Sellicks Foothills, Blewitt Springs, Seaview, Willunga og McLaren Flat, og det gør vinenes stilarter således også.

www.paxtonvineyards.com