Passimento Romeo-Juliet Bianco

Det er svært ikke at forelske sig i denne dejlige Passimento, der på etiketten hylder Romeo & Julie og viser et udsnit af muren under balkonen i Verona, hvor op mod 3000 personer dagligt skriver kærlighedserklæringer på dette historiske sted.Passimento Bianco er lavet på 100% Garganega, der, som appassimento teknikken foreskriver, tørres på træbakker og mister 20-30% af vægten, hvilket koncentrerer mosten og giver et højere sukker- og aromaniveau. Herefter macererer mosten i 12 timer i ståltanke, hvilket også giver yderligere kompleksitet og struktur. Efter den alkoholiske gæring ved lav temperatur modner vinen på træfade i tre måneder, inden den sammenstikkes og aftappes.Vinen har en fin strågul farve. Duften er intens og aromatisk med citrus, mandler og fersken. I smagen går de samme elementer igen samt nektariner og abrikoser og et snert af sødme. Det er en blød og cremet vin med en forfriskende og velbalanceret afslutning.Servér den ved 8-10 grader til fiskeretter, krydrede asiatiske retter og modne oste - eller et glas i utide eller som aperitif.
Passimento Romeo-Juliet Bianco kan købes af 1 flaske(r)

Lagerstatus: 8 flasker tilbage på lager På lager

Pris: 135,00 kr

Tilbud 99,00 kr

Spar 36,00 kr

Vinhus/område
Detaljer
.