J. Moreau & Fils

I 1814 slog den unge vinkyper Jean-Joseph Moreau sig ned i Chablis i nærheden af byen Auxerre, som ligger på halvvejen mellem Dijon og Paris. Her giftede han sig med datteren til en af de lokale vinbønder og etablerede vinhuset J. Moreau & Fils.

Som pionér i Chablis området er J. Moreau & Fils i årenes løb blevet en af de største producenter af Chablis, og samtidig en af de ældste og mest aktive vinproducenter i Chablis området, kendt for deres know-how og stil, som respekterer jorden og giver vine, som nydes i over 80 lande. I 1976 købte Hiram Walker (Allied Domecq) J. Moreau & Fils og begyndte at udvikle distributionen til eksportmarkederne. I 1997 blev J. Moreau & Fils købt af Boisset SA og har siden da tilhørt "La Famille des Grands Vins". Med J. Moreau & Fils’ solide know-how efter næsten to hundrede års erfaring, er deres vine en ren afspejling af jorden i Chablis området. Et langt partnerskab med producenterne, en streng kontrol med druernes sundhedstilstand sammen med brugen af moderne udstyr, lige fra modtagelse til aftapning, og en raffineret vinifikationsproces gør, at J. Moreau & Fils kan tilbyde vine af høj kvalitet. En kælder som kan rumme 45.000 Hl garanterer ideelle lagringsforhold for at opnå en homogen kvalitet fra første til sidste flaske af den samme årgang, og for at bevare kendetegnene for hver vins oprindelse.

Størstedelen af vinene fra J. Moreau & Fils bør drikkes mens de er unge og frugtige, men det anbefales at vente med at smage de prestigefyldte appellationer, som har en god struktur og er mere velegnede til henlægning. Derfor lagrer man hos J. Moreau & Fils Chablis 1. Cru og Grand Cru vinene på flasken i to år inden man frigiver dem, for at lade deres bouquet udvikle sig yderligere og vise deres fulde potentiale. I næsten to århundreder har J. Moreau & Fils været fremtrædende specialister indenfor hvidvine fra Chablis og har, på grund af deres priviligerede beliggenhed på grænsen til Bourgogne, nu udvidet deres sortiment til også at indholde andre vine fra denne region.

www.jmoreau-fils.com/en/

1 vin(e)

pr. side

1 vin(e)

pr. side