Viña Doña Paula

Viña Doña Paula er beliggende i ét af de højst beliggende områder i Lujan de Cuyo regionen i Mendoza provinsen i Argentina - et område, som er kendt for at producere argentinske vine af meget høj kvalitet.

Viña Doña Paula ejes af Claro Gruppen, som også har stor indflydelse i følgende vinhuse:
• Viña Santa Rita i Chile har siden 1980 været ejet af Claro Gruppen
• Viña Carmen i Chile har siden 1985 været ejet af Claro Gruppen
• Viña Sur Andino i Chile er for nyligt overtaget af Claro Gruppen
• Viña Los Vascos i Chile - Claro Gruppen ejer 43% og Baron Erik de Rothschild (Château Lafite) ejer de resterende 57%

Med grundlæggelsen i 1997 og vingårdens første årgang i 1999 beviste Viña Doña Paula, at de er i stand til at producere og levere flotte kvalitetsvine fra den nye verden. Lige siden Viña Doña Paula blev grundlagt har det været et af de få argentinske vinfirmaer, der har valgt at producere argentinske vine specielt tilpasset eksportmarkedernes smag. 100% af druerne kommer fra Viña Doña Paulas egne vinmarker, hvilket gør det muligt for dem totalt at styre vindyrkningen og dermed vinenes ensartede og konstante kvalitet. Derudover har den første investering i en infrastruktur med den nyeste teknologi tilladt deres winemakere at skabe unikke vine med høj kvalitet, stil og identitet, baseret på de karakteristika, som dette fremragende område tilbyder.

Viña Doña Paula råder over 760 ha. vinmarker, der er beliggende i Lujan de Cuyo og Tupangato regionerne i provinsen Mendoza. Seleccion de Bodega Malbec er Viña Doña Paulas flagskib. Denne vin produceres kun i de årgange, hvor høsten er helt exceptionelt god. Druerne til denne komplekse Malbec vin er udelukkende dyrket på vingårdens ældste druestokke, der er over 30 år gamle. Estate er navnet på en hel serie af vine fra Viña Doña Paula - serien består bl.a. af: Malbec, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot og Sauvignon Blanc. Der er her tale om varietal vine, der alle har været lagret på franske eller amerikanske egetræsfade. Winemakeren fokuserer her på at producere vine med et maksimalt indhold af typiske karakteristika fra de enkelte druesorter. Viña Doña Paula producerer også en serie vine under navnet Los Cardos, som betyder "tidsel". Los Cardos serien er billigere end Doña Paula vinene og består ligeledes af varietal vine. Los Cardos serien består bl.a. af varianterne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Malbec, Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon. Denne serie kendetegnes ved komplekse, friske, intense og frugtige vine i flot international stil.

www.donapaula.com

6 vin(e)

pr. side

6 vin(e)

pr. side